Vi benytter cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse og til at samle statistik. Ved fortsat brug af siden accepteres cookies automatisk. Vil du vide mere kan du læse om vores brug af cookies.

Om os

Dansk Behandlerforbund er en tværfaglig brancheforening og paraplyorganisation. Dansk Behandlerforbund fungerer som et stort socialt vidensforum på tværs af flere brancher, herunder fodplejere, massører, akupunktører og alternative behandlere i øvrigt, der hører under det Skat definerer som anden egentlig sundhedspleje.

Dansk Behandlerforbund mener, at uddannelse, vidensdeling og netværk er de vigtigste elementer for en kvalitetorienteret professionel behandler og en bæredygtig virksomhed.

Dansk Behandlerforbund er opstået på grund af behovet for vidensdeling og netværk på tværs af forskellige brancher, som alle havde det til fælles at de ønskede at signalere kvalitet og professionalisme. Behovet for et sådan vidensnetværk var at finde hos såvel uddannelsesinstitutioner, studerende og uddannede behandlere i job eller som selvstændige erhvervsdrivende.

Foreningen blev dannet 9. juli 2007, under navnet Brancheforeningen for Terapeuter og blev i 2010 omdøbt til Dansk Behandlerforbund, hvorefter foreningen valgte at udvide sit arrangement og foreningsstrategi.

Det er Dansk Behandlerforbunds vision at skabe det bedste og største mødested for vidensdeling og kompetenceudvikling for kosmetologer, fodplejere, massører, alternative behandlere og uddannelsesinstitutioner.

Det er Dansk Behandlerforbunds mission at differentiere sig ved aktivt at skabe rum for en positiv ånd og lysten til at vidensdele, og heraf opnå et udbytterigt tværfagligt samarbejde og foreningsarbejde til alle medlemmer af Dansk Behandlerforbund.

Det er Dansk Behandlerforbunds værdigrundlag at være formidlende og imødekommende, indhente og bidrage til vidensdeling, og skabe synlighed og let informationstilgang i branchen til gavn for såvel behandlere, behandlingssøgende, uddannelsesinstitutioner, uddannelsesøgende og interessenter.

Læs mere om os i Brochuren om Dansk Behandlerforbund